Om søvn og hvorfor vi sover

Spørgsmålet om hvorfor vi sover, har optaget sindene i lange tider, og vi har stadig ikke et udtømmende svar. Et er dog sikkert: søvnen er en uundværlig del af alle levende væseners liv, men behovet og måden at sove på varierer meget de enkelte dyrearter imellem.

Berøves man søvn et tilstrækkeligt langt tidsrum, vil døden indtræde, og der kendes faktisk (heldigvis ekstremt sjældne) arveligt optrædende søvnsygdomme, der viser sig ved så svær søvnløshed, at patienterne dør deraf.

Menneskets søvn inddeles i to hovedtyper:

  • såkaldt drømmesøvn (også kaldet REM-søvn; REM = Rapid Eye Movements) hvorunder man ligger fuldstændigt slap i kroppen, men har hurtige øjenbevægelser fra side til side; under denne fase drømmer man som oftest
  • såkaldt non-REM-søvn (NREM) hvor disse øjenbevægelser ikke er til stede, men hvor man yderligere inddeler i tre stadier (stadium 1-3), alt efter hvordan den elektriske hjerneaktivitet ser ud. Den vigtigste fase er her stadium 3, såkaldt dyb søvn. 

De to typer søvn optræder ikke ensartet natten igennem, men veksler på en meget karakteristisk måde (figur). Først på natten dominerer den dybe søvn, men senere dukker REM-søvnen op – først tøvende og i små afsnit, men senere mere og mere markant. Samtidig bliver NREM-søvnen mere overfladisk. Desuden vågner alle mennesker op flere gange i løbet af natten, men som regel så kortvarigt, at man ikke husker det næste morgen.

Det betyder altså, at man drømmer mest sidst på natten, mens den første halvdel er mere tung.

Dyb søvn giver stor produktion af væksthormon

Under dyb søvn sker der især hos børn er stor produktion af væksthormon fra hypofysen, og svarende hertil er den dybe søvn hos børn meget udtalt – der skal nærmest en eksplosion til for at vække et trygt sovende mindre barn. Vejrtrækningen er meget regelmæssig og langsom, pulsen ligeledes og blodtrykket og stofskiftet falder noget; der er som om hele organismen går nærmest på ”stand by”. I denne fase er man svær at vække – det har de fleste mennesker prøvet, når middagssøvnen blev for lang: man vågner forvirret, desorienteret og føler sig først frisk et stykke tid efter. Det er derfor en såkaldt ”power nap” ikke bør vare mere end cirka 20 minutter; sover man længere, begynder systemet at lukke ned, og så er man længe om at komme i gang igen – noget der vil være ret uheldigt f eks. for vagthavende sygehuspersonale o.l.

Den dybe søvn afgørende for fysisk restitution

Denne dybe søvnfase menes at være afgørende for vores fysiske restitution; hvis man forsøger at vække er person, hver gang vedkommende når ned at sove dyb søvn, vil personen få det fysisk dårligt – klage over træthed, muskelsmerter og følelse af ”influenza i kroppen”.

REM-søvnen er en helt anden sag: her er vejrtrækningen ofte uregelmæssig og ikke sjældent udsættende (såkaldte apnøer), ligesom blodtryk og pulsfrekvens stiger og det samme gælder hjernens stofskifte og blodgennemstrømning. Temperaturreguleringen er også nedsat, og genitale reaktioner (erektion af penis og sædafgang) er almindelig – de fleste mænd kender vist til at vågne med en ”morgen-stivert”, der altså har sin forklaring her.

Hvis mennesker berøves REM-søvn, vil de forsøge at indhente det den følgende nat, hvor drømmene kan blive overordentligt livlige; ved mere langvarig REM-søvnberøvelse er psykoser set.

Ved mere om det ikke at sove godt

Men generelt ved vi mere om, hvad der sker hvis ikke man sover godt, end hvad der egentlig er meningen med søvnen. Under REM-søvn kan indlært information udtrykkes og modificeres, og det menes at REM-søvnens baggrund er en slags ”oprydning” i det menneskelige hukommelseslager. Der er næppe en direkte freudiansk psykoanalytisk forklaring på REM-søvnen, specielt ikke når det vides at nyfødte sover cirka 50 procent REM-søvn; denne andel synker til ca. 25 procent i løbet af de første leveår, og der bliver den nogenlunde liggende det meste af voksenlivet. Hos demente ses mindre andel af REM-søvn.

Hvor meget skal man sove?

Nyfødte sover det meste af døgnet, og mindre børn 10-12 timer; hos voksne er 7-8 timer gennemsnittet, men med store variationer. Nogle få mennesker klarer sig fint med 4 timer – det gjorde efter sigende f eks Napoleon I og Edison – mens andre skal sove 8-9 timer. Hovedsagen er om man får sovet så meget, at man er vågen og frisk hele dagen. I vort 24-timers samfund med mange forstyrrende momenter døgnet rundt er det at få en god nats søvn desværre langt fra altid en selvfølge, og utilstrækkelig nattesøvn har alvorlige konsekvenser for børns indlæring, arbejdspræstationer, lige som et ikke ringe antal trafikulykker utvivlsomt skyldes søvnunderskud. Undersøgelser af f eks. flyvere og lokoførere i nattjeneste har vist, at ikke få af disse præsterer episoder med ”mikrosøvn”, d.v.s. kortvarige blackouts – med åbne øjne. De fleste, der har kørt bil på ”skæve” tidspunkter, kan nikke genkendende hertil; en bilist der har været vågen i 24 timer kører nogenlunde som en der har 1 promille alkohol i blodet. Forsøg i køresimulator viser, at mange søvnige bilister ignorerer tegnene på, at søvnen er ved at overmande dem, og at søvnepisoder på helt op til 2 minutter kan gå upåagtede hen.

Ændring i søvnen med alderen

Gennem voksenlivet falder andelen af dyb søvn og (omend i mindre grad) REM-søvn, og de normale opvågninger bliver hyppigere og mere langvarige. Dette er især udtalt efter 50-60 års alderen, og evnen til at falde i søvn igen nedsættes også. Der er således god grund til, at lidt ældre mennesker dårligere tåler natarbejde og især tilkaldevagter gennem et helt døgn. Det er også typisk at mange ældre føler, at de sover dårligt – de husker simpelthen de natlige opvågninger, som yngre ”skøjter hen over”. Nogle hævder endog, at de ikke lukker et øje hele natten. Foretager man en søvnundersøgelse, vil man sommetider se, at de pågældende sover helt normalt, og at de således undervurderer deres søvnkvalitet (se afsnit om søvnløshed).