Forestil dig undervisningsmateriale som små og store pakker, som man kan vælge alt efter målgruppens behov. Pakkerne er pakket ens ind, så strukturen og layoutet er stringent. Sådan er det med det store undervisningsprojekt i området for voksne.
Undervisningsmaterialet er nu opdateret, og man har adgang til andre afsnits materiale.
- Det har trængt til opdateret undervisningsmateriale. Men det har også handlet om at få skabt gennemsigtighed på tværs og bruge hinandens undervisningsmateriale på tværs, så man ikke skulle opfinde den dybe tallerken hver gang, fortæller tovholder Trine Arnam-Olsen Moos, som sammen med Karen Avlund Hansen, Jane Heber Povlsen og Helene Pilegaard har kørt projektet.
- Nu kan man plukke og bygge til den enkelte patient fra de andre afsnit, som fx allerede har undervisningsmateriale om fx Keto Diæt, angst og typer af epilepsi, fortæller udviklings- og forskningssygeplejerskeTrine Arnam-Olsen Moos.
Ensretningen af materialet skaber et godt overblik i hinandens arbejde på tværs af afsnit og specialer, som gør, at medarbejderne kan lære af og inspirere hinanden. Man undgår også dobbeltarbejde, hvis man lige undersøger, om andre allerede har udarbejdet det ønskede materiale.
Der et etableret et nyt overskueligt undervisningsdrev til formålet. Det er en lille fast gruppe, som kan ændre i materialet, så det ikke sander til i uens redigeringer.
Afsnit for Voksne med Epilepsi, Epilepsi med Handicap og Psykoterapeutisk Afsnit samt én af specialesygeplejerskerne fra Voksenambulatoriet har været involveret i projektet. Langtidsafsnittene Mariebo og Ny Egebo har været med på sidelinjen. De to langtidsafsnit får også adgang til undervisningsdrevet. Alle afsnittene og ambulatoriet får også deres egen idé-bank, hvor nye gode ideer til undervisningspakker kan lægges op.
- Det har været et meget inspirerende og sjovt projekt på tværs, som givet et spændende indblik i hinandens måde at arbejde med undervisning på. Nu bliver det næste skridt at få projektet implementeret. Det betyder, at vi inden jul skal have den fremtidige struktur og de fremtidige arbejdsgrupper på plads, fortæller Trine Arnam-Olsen Moos.
Projektet har taget godt et år men Trine Arnam-Olsen Moos ser ikke projektet afsluttet som sådan.
- Vores viden udvikler sig jo hele tiden og det gør vores forløb og vores sygeplejeinterventioner også. Derfor vil undervisningsmaterialet altid være i bevægelse ligesom vores kliniske praksis selvfølgelig også er – og skal være. Derfor vil der løbende skulle revideres og ændres i materialet, så det afspejler vores nyeste viden og klinisk praksis, slutter hun.