Rolig første skoledag

Børn og voksne på specialskolen

14.08.2018

Børnene på specialskolen Børneskolen mødte ind efter sommerferien til en helt rolig første skoledag. Der var ikke noget hurlumhej, fest eller sang. Det handler om at give nogle vante rammer med gode rutiner. Det er bedst for børnene. 

- Hvis der sker noget uvant, så kører børnene for meget op. Derfor holder vi første skoledag som en helt almindelig skoledag, forklarer skoleleder Jesper Thor Olsen. 

Som det ses på billedet, så sneg der sig dog et enkelt flag ind.