Assisterer i Grønland

Lærke Dunkan

09.04.2018

Dronning Ingrid Hospitalet i Nuuk har spurgt Neurofysiologi Klinikken på Epilepsihospitalet, om en neurofysiologiassistent vil lave målinger af hjerneaktiviteten på patienter med epilepsi i en periode på 14 dage.

Lærke Dunkan sagde ja tak til udfordringen og har pakket sit varmeste tøj.

- Jeg glæder mig meget til jobbet. Det er som at gå til eksamen efter godt 8 år som udlært neurofysiologiassistent. jeg har ingen kollegaer at sparre med. Men hvis der er kritiske situationer, så kan jeg heldigvis få råd fra lægerne på afdelingen, forklarer Lærke Dunkan.

- Grønland er på min bucketliste over de ting, som jeg skal nå i livet. Jeg håber også på at få set nordlys, mens jeg er der, fortæller hun.

Hospitalet stiller en bolig til rådighed. Det er en 2-værelses lejlighed tæt på hospitalet.