Børn på tur i veteranbiler

Veteranbiler

07.09.2017 - Filadelfia Nyheder

15 nypudsede veteranbiler kørte forleden hen til Børneafdelingen på Epilepsihositalet, Filadelfia. Den ældste bil var over 100 år gammel. Børn og voksne kredsede rundt om de fine biler, inden de bestemte sig for, hvor de skulle sidde på køreturen. Lad de være sagt med det samme. Der er ingen, der sparker dæk på veteranbiler.

Det er Dansk Veteranbil Klub, der hvert år arrangerer køretur for børn på hospitalerne i hele landet. Dansk Veteranbil Klub i Løve havde samlet 15 funklende biler til formålet. 

- Jeg har i år spurgt Børneskolen, om de ville med på en tur. Det ville de heldigvis gerne, fortæller pædagog Birgit Dorte Sørensen, som er tovholder på arrangementet. Som det eneste sted i landet, holdt bilerne en pause på en times tid, hvor børn og voksne kunne strække benene. Veteranbilklubben inviterede også på en is. 

- Vi håber, det giver børnene et afbræk i dagligdagen, fortæller Kurt Plith fra Dansk Veteranbil Klub i Løve. Han gør alle bilejerne opmærksom på, at børn kan være lidt urolige i bilerne. Det er da heller ikke alle, som er interesserede i at køre med børn. Min i år havde hele 15 meldt sig på banen. Det er dobbelt så mange som sidste år.