Et træ med fine fortællinger

Karl Hansen og mor Louise Pedersen maler træ

18.11.2022

En af Epilepsihospitalets yngste patienter Karl Hansen på 7 år har været i fuld sving med farverne og hjulpet med at male et træ, hvor bladene fortæller fine historier om det at være indlagt. Karls mor Louise Pedersen har blandt andet skrevet:

"For os er opholdets på Filadelfias Børneafdeling som en udflugt eller miniferie. Vores søn glæder sig til legepladsen, som benyttes flittigt, krearummet, hvor vi bruger mange timer, airhockey, hvor vi konkurrerer og griner, klovnene som laver fis og ballade. Sygeplejerskerne og andet personale er dygtige til at skabe en rolig og afslappet stemning samt bakke op om ønsker og ideer. Vigtige elementer i en svær tid med  en uforudsigelige sygdom, der begrænser hele familien i perioder. Tak for at være med til at skabe gode oplevelser. Dem har vi brug for. 

Louise Pederersen fortæller, at Karl er meget glad og glæder sig til at komme på Filadelfia. Mens forældrene forståeligt nok har lidt bekymringer med i baggagen. Men de sørger for, at det bliver hyggeligt med lidt friere tøjler og tid til film og slik. 

Nogle skriver langt på de mange blade. Andre skriver helt kort:: Sjove klovne - Søde sygeplejersker - Fed legeplads

Blad på malet træ, epilepsi

Træet skal med hospitalsklovnene på konference den 28. november, hvor der er fokus på, hvad der skaber den gode indlæggelse og det gode samarbejde. Inden træet kommer på konference kan man se på 'Børn med Epilepsi' i fællesrummet med trappen. 

Malet blad på træ, epilepsi
Det varmer hjertet med de fine ord. Tak.