Skolepraktikant i køkkenet

Emilie Hye-Sass Hvass Jensen arbejder som praktikant i køkkenet.

11.05.2022

Emilie Hye-Sass Hvass Jensen fra specialskolens overbygning er lige nu i erhvervspraktik i Filadelfias køkken. I næste uge kommer en ny skoleelev i praktik.
Emilie Hye-Sass Hvass Jensen er interesseret i at snuse til, hvad det vil sige at arbejde i et køkken, og hvilke arbejdsopgaver det indebærer. Køkkenet introducerer de unge mennesker til forskellige arbejdsopgaver - også de rutinemæssige opgaver, det indebærer at være ernæringsassistent.

Køkkenet laver sund og velsmagende mad til mange mennesker, og den daglige produktion indebærer både planlægning, produktion og rengøring. Så man skal være ansvarsbevidst og kunne bevare overblikket i spidsbelastningsperioder, som fx når der er deadline for levering af maden til patienterne, når kantinen er fyldt med kunder eller når kursisterne står klar til at spise deres frokost.
Køkkenet tilbyder, at skoleelever kan komme i erhvervspraktik i 8. og 9. klasse, hvilket alle elever i folkeskole har mulighed for.