Fin tiltrædelsesforelæsning

Professor Rikke S. Møller

11.06.2021

Familie,  en lang række professorer, eksperter og kolleger mødte i dag op i Store Sal for at hylde Rikke S. Møller og høre forelæsningen: Fra gendiagnostik til personlig medicin ved epilepsi.' 

- Det er kulminationen på mange års dedikeret arbejde, og det er en special dag. Jeg kan kun være glad og stolt. Men det er ikke kun min fortjeneste. Det er et holdarbejde, jeg kunne ikke gøre det uden mine dygtige kollegaer, sagde Rikke S. Møller. 

Rikke S. Møller tiltræder som professor i epilepsigenetik ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Det sundhedsvidenskablige Fakultet, SDU og Epilepsihospitalet, Filadelfia. 

Professor Ole Skøtt fra Syddansk Universitet bød velkommen til arrangementet. 

Inden forelæsningen takkede adm. direktør Jens-Otto S. Jeppesen Rikke S. Møller for det intensive arbejde.

- Vi er stolte af, at vi nu har tre professorer tilknyttet Epilepsihospitalet. Du er anerkendt i både ind- og udland på grund af dit din intensive og arbejdssomme indsats, sagde Jens-Otto S. Jeppesen. 

Rikke S. Møller indledte med at sige, at det var helt uvirkeligt at se så mange mennesker samlet, og at hun havde glædet sig til dagen. Hun huskede sin ansættelsessamtale i lokale 3 på Filadelfia, hvor hun blev spurgt om forskning var et kald. 

- Hmm et kald - men det kunne være sjovt, og det er stadig sjovt, fortalte Rikke S. Møller, inden hun kastede sig over forelæsningen på en god time. Efter følgende var der reception for de indbudte gæster.