
Historien
Historien begynder i 1897
Filadelfia blev grundlagt i 1897. Nu består Filadelfia også af sociale bo- og dagtilbud, specialskole og specialrådgivning – udover hospitalet.
Se vores lydfortællinger
Her er et samlet overblik over alle fortællinger for Filadelfia
Center for Neurorehabilitering
Hør hvordan højteknologi hjælper mennesker med erhvervet hjerneskade til at få tabte evner igen. Nøgleordet er gentagelser.
Læs mereKurhus/Patienthotel
Hør om Frk. W, som var en af de mange patienter, der fik glæde af Kurhuset, som var langt mere end mursten. Det var et udtryk for et nyt syn på nervelidelser.
Læs mereEpilepsihospitalet
Hør om hvordan epilepsi opstår, hvordan man måler på hjernen for at få stillet præcise diagnoser, og hvordan man behandler sygdommen.
Læs mereHospital/skole/Børn
I 1950’erne var de mindste patienter indlagt i månedsvis. De gik i skole og på legeplads. I dag er her undervisning for både børn og unge.
Læs mereKorshus/Rønnebærhus
Hør historien om Filadelfias første bygning, som blev opført på en bar mark. Huset må ikke være større, end at man kan dufte kaffen fra stue til stue.
Læs mereAdministrationsbygning
Hør om et særligt rejsegilde for den nye administrationsbygning i 1937, hvor overlæge Schou bliver væk i protest. Den er alt for fin og prangende.
Læs mere
Historien
Få fortællingen
Vores historie er samlet på museet
Læge og iværksætter Adolph Sell grundlagde Filadelfia på en bar mark på Vestsjælland. Den første patient kom til i marts 1897 og var indlagt i 8 måneder. I 1900 blev 50 patienter indlagt årligt, i dag er det godt 1.350 samt 6.000 ambulante besøg.
En rundtur i den smukke gamle bygning giver et helt enestående indblik i nogle af de mange fremskridt, der er sket på det medicinske område gennem det sidste århundrede. Aftal eventuelt også en rundtur på Filadelfia. Området og de mange smukke bygninger rummer spændende historier.

Historien
Koloni til mennesker med epilepsi og psykiske sygdomme
Ved Dr. Sells død i 1921 havde kolonien bredt sig over 150 tønder land med 550 patienter bosat i 30 bygninger. Ordet koloni var inspireret af udlandet. Navnet Philadelphia havde ikke noget med Amerika at gøre, men er derimod det latinske ord for broderkærlighed. Den kristne holdning til kærlig pleje var et grundlag for kolonien og siden for diakonien ved Filadelfia. Siden kom organisationen til at hedde Kolonien Filadelfia, men i 2007 blev navnet ændret til Filadelfia.
Jubilæumsbog om Filadelfia
Filadelfia udgav en jubilæumsbog i anledning af 125-års jubilæet. Den udkom 2022 og kan købes på museet.

Historien
Kom i kontakt med Filadelfia Museum
Kolonivej 2
Onsdag kl 14-16
Telefon: 5827 1257
Book rundvisninger på andre tidspunkter
Telefon: 2465 5629

















