Mere mødelokale end mennesker

Kursus med stor afstand på grund af corona

06.05.2020

Der var mere mødelokale end mennesker, da Epilepsihospitalet i dag holdt kursusdag for lederne om implementering af familiefokuseret sygepleje. Der er mindst to meter mellem hver mødedeltager og 4 m2. Samtidig spritter vi af og portionsanretter frokost, kager og frugt. De nye adfærdsregler gælder alle vegne på Filadelfia. Vi arbejder nu med Familiefokuseret tilgang hele vejen rundt på Filadelfia. 

Dagens interne kursus handlede om Familiefokuseret tilgang, som vi nu implementerer hele vejen rundt på Filadelfia. Det involverer hele familien ud fra betragtningen om, at sygdom ikke kun rammer patienten/borgeren, men i høj grad hele familien/netværket, hvilket ikke mindst er afgørende i forbindelse med kronisk sygdom. Tilgangen bygger på åbne spørgsmål, anerkendende tilgang og muligheden for at sætte nye refleksioner og tanker igang. 

Alle medarbejdere skal uddannes på varierende niveauer. Erfaringer skal samles, så vi kan genere forskning ud fra det. Dagens underviser var Anne Sorknæs, post doc. fra Svendborg/Odense Universitets Hospital.