Følg Olivias historie

Olivia Alberg

26.09.2019

Olivia Alberg har haft sin gang på Epilepsihospitalet gennem flere år. Den 18-årige pige har alvorlig epilepsi med op til tre anfald om dagen.

Det har været en længere proces at få klarhed over, hvorvidt hun var egnet til epilepsikirurgi. Olivia Alberg har været i EMU'en på Filadelfia, og læger fra Filadelfia og Rigshospitalet har holdt konferencer om det. 

Familien mødte ind på Filadelfia til den afgørende samtale hos sygeplejerske Hanne Grønvold og overlæge Peter Uldall i foråret, hvor der blev givet grønt lys for operationen. I begyndelsen af juni blev Olivia Alberg opereret, hvorefter hun var indlagt på Filadelfia på afsnittet for 'Voksne med Epilepsi' i en uges tid.

Olivia Alberg kommer stadig på Filadelfia. Alle patienter, som er opereret, følges af epilepsikirurgiteamet mindst to år efter operationen. Teamet består af læge, sygeplejerske og psykolog. . 

Du kan se programmet, der sendes 3. oktober kl. 21 på DR1. TV-læge Peter Qvortrup Geisling er vært på otte programmer, hvor man følger otte danskere med det til fælles, at de har en alvorlig kronisk sygdom.