Nyt samarbejde med Norge

Sandvik Epilepsi Center i Norge på besøg

05.12.2018

Sandvik Epilepsi Center i Norge har besøgt Neuropædiatrisk Afdeling Epilepsihospitalet Filadelfia. Sammen skal de to hospitaler samarbejde om et forskningsprojekt. 

Tarmflora og afføring er ikke det, vi almindeligvis forbinder med epilepsi, men det er et omdrejningspunkt sammen med udvidee genetiske analyser, som skal kortlægges nærmere for børn på ketogen diæt. 

Studiet forventes sat i gang efter jul, og det ændrer ikke måden, vi behandler patienter patienter på ketogen diæt. Derimod vil vi via blandt andet afføringsprøver før og efter diæt bidrage til, om vi kan kortlægge sammenhænge og påvise forandringer. Formålet er, at vi vil forsøge at opnå en forståelse for ketogen diæts virkningsmetode. 

- Det er spændende at deltage i studiet, da der dels er større og forskningsmæssig bevågenhed omkring feltet, og dels sætter det Epilepsihospitalet på dagsordenen i forhold til deltagelse i flere internationale projekter og samarbejdsflader, fortæller forskningskoordinator Vibeke Stubbings.

Neopædiatrisk Afdeling håber at kunne inkludere 30 børn over to år. 

Fra Filadelfia deltager ledende overlæge Kern Olofsson, cand. scienf. Rikke Møller og forskningskoordinator Vibeke Stubbings i et tæt samarbejde med medarbejderne i klinikken.