Informationsmøder om medicinsk cannabis

Flaske med cannabisolie

04.10.2017

Debatten om medicinsk cannabis har kørt godt et år. Og mange efterspørger information om behandlingen i forhold til epilepsi. Derfor afholder Epilepsiforeningen informationsmøde i Aalborg den 30. oktober og i København den 31. oktober. 

Møderne er gratis og er for alle - patienter, parørende  og fagfolk.

Oplægsholder er lægelig direktør på Epilepsihospitalet Filadelfia Helle Hjalgrim, som også er formand for Dansk Epilepsiselskab. Allan Jensen holder også oplæg om sine erfaringer. Allan Jensen er far til Nicolai, der var den første, som fik medicinsk cannabis som behandling på Filadelfia. 

De to vil give en grundig gennemgang af status for brugen af medicinsk cannabis i epilepsibehandlingen i Danmark. De vil komme ind på fordele, ulemper og konkrete erfaringer med medicinen. 

Efter hvert oplæg vil der mulighed for at stille spørgsmål.

Der kræves tilmelding til møderne. Det kan ske ved at ringe til tlf. 66 11 9091

Møderne afholdes:

30. oktober kl. 16.30-19
Aalborg Sygehus Syd
Auditoriet
Hobrovej 18-22
9000 Aalborg

31. oktober kl. 16.30-19
Vartov
Farvergade 27
1463  København K