Advarsel mod at udlevere bankoplysninger

mand med stopskilt

15.09.2017

Filadelfia har fået en henvendelse fra en tidligere patient, som er blevet ringet op og bedt om at donere et beløb til Epilepsihospitalet. Den tidligere patient udleverede sine kontooplysninger til vedkommende i telefonen. 

Efterfølgende blev patienten bekymret og har nu kontaktet Filadelfia for rådgivning. 

Jurist Pernille Worm fra Filadelfia siger:

- Jeg må pointere, at ingen på Filadelfia beder hverken telefonisk eller skriftligt patienter om at donere beløb til organisationen. Derfor skal man ikke udlevere sine bankoplysninger eller lignende.