DR1 sender fra Filadelfia

Mads Steffensen og Jakob Riising

03.08.2017

Tirsdag den 15. august kl. 20 sender DR1 programmet Nærradiofonien med de to tv-værter Mads Steffensen og Jakob Riising. Det er en programserie på seks afsnit - og det første handler om Filadelfia. 

"Vi mennesker kan let komme til at sætte hinanden i bås og fokusere på forskelle frem for ligheder. Mads og Jakob åbner med vores hyperlokale ønskekanal døren til ellers lukkede miljøer – og mikrofonen for nære, rørende og sjove historier, som vi alle kan spejle os i, og som virkelig giver noget at tygge på," siger redaktør på DR1 Dorthe Thirstrup. Den rullende radiostation var camperet to dage på Filadelfia. 

Nærradiofonien har også besøgt Hellebro - et opholdssted for unge hjemløse, Rigshospitalet, Å-festivalen - en kristen festival og NFJ, der er en naturistcampingplads.