Symptomer og behandling af søvnfaseforstyrrelser - Parsomni

Parsomni dækker over en ret blandet række af adfærsdsfænomener, som er relateret til søvn, søvnstadier eller delvise opvågninger

  • Søvngængeri (somnambulisme)
  • Pavor nocturnus ("night terrors")
  • Mareridt
  • Vådliggen
  • REM disorder
  • Restless legs (RLS)
  • Søvnløshed (insomni)

Søvngængeri

Her vågner patienten delvist op ud af dyb søvn, er forvirret og kan give foretage sig uhensigtsmæssige og nogle gange farlige ting.  Derfor skal søvngængeri tages alvorligt. Patienten er svær at vække under episoden, og næste morgen er der ingen eller kun glimtvis erindring om episoden.

Søvngængeri ses mest hos børn, da de kommer mest ned i dyb søvn.

De fleste mennesker kender en snært af fænomenet: når man vågner af en middagslur (hvor man netop vågner ud af dyb søvn) er man ofte forvirret og skal bruge tid på at orientere sig. Det er derfor en "power nap" ikke må vare for længe - helst max. 20 minutter.

Pavor nocturnus

Fænomenet er beslægtede med søvngængeri: også her er der delvis opvågning ud af dyb søvn, men her vågner barnet med et sæt, skriger og er utrøsteligt; ofte er der gåsehud og kraftig sved. Tilstanden varer nogle minutter, hvorefter barnet som regel falder i søvn igen. Næste morgen huskes intet.

Både søvngængeri og pavor nocturnus ses tidligt på natten (1-1½ time efter indsovning), hvor den dybe søvn er mest markant.

Mareridt

Her er skræmmende drømmeaktivitet under søvn det mest markante symptom. Ses hyppigt, især hos børn

Vådliggen

Kan ses ud af alle søvnstadier, men ofte i dyb søvn. Disse børn kan ikke opkoncentrere urinen så meget, som man skal for at ”ligge tør”, men de sover ikke dybere end andre børn.

REM disorder

Søvnen inddeles i REM-søvn og non-REM søvn. REM betyder søvn med hurtige øjenbevægelser (Rapid Eye Movement), som er den del af søvnen, hvor der er drømme. Som omtalt under narkolepsi er der under REM-søvn total afslappelse af kroppen. Hos nogle patienter svigter denne ”afkobling” af hjernen fra kroppen, og patienten vil derfor ikke blot drømme, men også handle efter drømmenes indhold. Det kan resultere i armbevægelser, spark, slag etc.

REM sleep behavior disorder kan også provokeres eller forværres ved behandling med antidepressiv medicin, for eksemp SSRI typen (misvisende kaldet "lykkepiller").

Diagnosen stilles ved polysomnografi med samtidig video-optagelse, hvor det afsløres, at de kliniske episoder sker netop under REM-søvn (og dermed mest i slutningen af natten, hvor REM-søvn tager overhånd.

Behandling: oftest vil benzodiazepiner, fx diazepam (stesolid) eller clonazepam (rivotril) være effektivt.

Restless legs

Er meget hyppigt forekommende og ikke sjældent med arvelig tendens.

Typisk klager patienterne over uro, prikken og stikken (der kan være smertefuld) i benene og sommetider også i armene, når de går til ro. Det hjælper at massere benene eller gå rundt, og det er ofte værst i varme. Som følge heraf tager det lang tid at falde i søvn, og patienterne klager over søvnløshed.

Ca. 80 % af patienterne har også periodiske benbevægelser (PLMS = Periodic Leg Movements in Sleep), hvor stortåen og foden bøjes opad rytmisk repetitivt med interval på 20-40 sek. Nogle patienter er ikke generet heraf, mens andre bliver vækket ved ”benkramper” og derfor får deres søvn forstyrret på samme måde som ved søvnapnø.

Tilstanden ses mest hos midaldrende og ældre og er som regel livslang.

Diagnosen stilles ved polysomnografi, men ofte benyttes en simplere metode, actigrafi, hvor bevægelserne af arme og ben registreres under søvn.

Søvnløshed

Søvnløshed er et af de hyppigste problemer, der fører patienten til lægen. Det kan ses som symptom på en række af de søvnsygdomme, der er nævnt ovenfor. Derfor bør man hos alle patienter, der klager over søvnløshed, være opmærksom på om sådanne forstyrrelser kunne ligge til grund. Ofte vil en grundig udspørgen afklare sagen; i andre tilfælde er cardiorespiratorisk monitorering eller polysomnografi nødvendig.

Ligeledes må man klarlægge, om der ligger psykiatriske lidelser (først og fremmest depression) til grund.

Hos flertallet af patienterne med søvnløshed finder man imidlertid ikke andre tilgrundliggende sygdomme.
   
Insomni defineres som problemer med at falde i søvn (det tager mere end 30 min.) eller opretholde søvnen (man er vågen mere end 45 min. af den tid man burde sove).

Problemet kan være forbigående: fx situationsbetinget (emotionelle/sociale traumer, flytning, tidszoneskift, skifteholdsarbejde), eller det kan være mere permanent: psyko-fysiologisk ("kamp" i sengen, hvor man ved en uheldig indlæring forbinder sengen med den dårlige søvn) eller måske bare dårlige sovevaner.
  
Hvis tilstanden varer mere end nogle få måneder, er der risiko for kronisk insomni, hvor søvnbesværet bliver stående, selv om den udløsende faktor er borte. Mange af disse patienter udvikler sekundære depressive tilstande og har i hvert fald en betydeligt nedsat livskvalitet på grund af kronisk træthed og utilstrækkelig hvile.

Endelig har nogle patienter såkaldt habituel insomni (”childhood onset insomnia”), hvor de siden tidlig barndom aldrig har kunnet sove tilstrækkeligt megen dyb søvn. De sover ekstremt let, og selv en beskeden portion stimulantia (fx en kop kaffe) kan holde dem vågen en hel nat.

Ved habituel og ofte ved mange andre former for insomni kan patienten ikke sove om dagen, trods stor træthed. Dette i modsætning til fx søvnapnø og PLMS, hvor den dårlige nattesøvn søges ”indhentet” ved søvn om dagen.

Det er dog vigtigt at skelne mellem:

  • Reel insomni, dvs. for lidt eller for dårlig søvn, og
  • Fejlopfattelse af søvnen, dvs. at man tror, man sover for lidt, men hvor polysomnografi viser, at nattesøvnen er normal. Nogle af disse ”patienter” vil vise sig at være ”short sleepers” dvs. at de sover kort, men godt – forstået således at de uden besvær kan holde sig vågen hele dagen!

Behandling ved insomni

Kortvarige insomnitilstande vil som regel svinde af sig selv, evt. hjulpet på vej med et sovemiddel, der kan bryde ”den onde cirkel”.

Mere kronisk insomni – hvor tilgrundliggende neurologiske, psykiatriske eller medicinske sygdomme er udelukkede – er ofte ret hårdnakkede, og ikke sjældent kan psykologisk behandling være nødvendig. God hjælp kan man dog også finde i råd om søvnhygiejne.

Desværre er tilbuddet om psykologisk behandling af kronisk insomni i Danmark meget sparsomt. Oftest skal patienten tillige betale selv. ScanSleep tilbyder et sådant kursus.

Der findes også internetbaserede behandlingstilbud, men effekten af disse er ikke særligt godt undersøgt.

Sovemidler er oftest tilbuddet til søvnløse. Behandling med sovemedicin bør dog kun gives i korte perioder (op til et par uger), da tilvænning ellers let sker, medicinen vil tabe sin virkning, og større doser vil være nødvendige. Tillige vil sovemedicin oftest påvirke søvnmønsteret, således at det ikke bliver en naturlig søvn, der opnås.