Symptomer og behandling af idiopatisk hypersomni

Idiopatisk-hypersomni begynder som narkolepsi oftest i puberteten og har som denne et livslangt forløb. Hyppigheden er ikke kendt, men i lettere former formentlig ikke helt sjælden.

Om symptomer er

  • Lang, rolig nattesøvn, men trods dette:
  • Langvarig, ”zombie-agtig” opvågning med automat-adfærd. Flere vækkeure er ofte nødvendige.
  • Kronisk træthed og søvnighed om dagen, men ikke imperative søvnanfald.
  • Patienten kan som regel 'stramme sig op' en kortere tid, og uvarslede søvnanfald er sjældne
  • Behov for langvarig 'middagslur, uden forfriskende effekt – i modsætning til narkolepsi
  • Totale søvnbehov definitorisk over 8½ time, men kan være op til 14-16 timer.

Diagnose stilles ved:

  • Polysomnografi: abnormt lang (over 8½ time) nattesøvn, med kort søvnlatens,  men ellers normal søvnarkitektur – specielt er REM-latens normal
  • Søvndagbog: måler total søvntid pr. døgn, der kan være op til 14-16 timer
  • MSLT: Abnormt kort søvnlatens, men længere end for narkolepsi, og ingen abnormt kort REM-latens.
  • Årsagen til sygdommen er indtil nu ikke kendt.

Årsagen til sygdommen er ikke kendt. Indholdet af hypocretin i spinalvæsken er som regel normalt og kan ikke anvendes til at stille diagnosen med. 

Behandling:

Ssom ved narkolepsi forsøges med metylfenidat eller modafinil, men effekten er ofte usikker, og hos nogle skal der meget høje doser til.

Prognose

I mere udtalte tilfælde lige så usikker som ved narkolepsi. Især problemer med at komme op om morgenen kan være socialt invaliderende.