Kurser for pårørende til personer med hjerneskade

Det næste kursus holdes 

I 2020 tilbydes pårørende modul opbygget kurser over tre lørdage i tidsrummet kl.11-15.

29. februar 2020
14. marts 2020
29. marts 2020

Det første og tredie modul bliver hhv. den 29. februar  og 28. marts ved neuropsykolog Grethe Pedersen. Modulerne her vil give pårørende en forståelse, for hvad der sker i hjernen i forhold til sygdom eller skade samt hvordan man som pårørende kan mestre situationen.

Det andet modul bliver den 14. marts Her vil en af vores to socialrådgivere give information omkring den sociale lovgivning. Desuden vil en tidligere pårørende og klient komme og fortælle deres historie.

Disse moduler vil blive gentaget igen på et senere tidspunkt af året, men vi har endnu ikke datoer for disse.

Tilmelding og indhold, kontakt telefon 58 27 12 67, Lis Petersen, ledende sygeplejerske, Center for Neurorehabilitering

Deltagerne siger

  • "Jeg har fået troen på, at der er lys forude og en forståelse for, hvorfor min mand siger og gør, som han gør ..."
  • "Det har været meget vigtigt for mig at tale med andre i samme situation og lytte til deres historier og erfaring ..."
  • "Det er dejligt at få en basisviden om hjernens funktion og hvordan en person påvirkes i tilfælde af skader forskellige steder i hjernen ..."

Weekendkursus for pårørende

De fleste pårørende oplever et stort behov for information og undervisning om de konsekvenser, følger efter en hjerneskade kan have. Center for Neurorehabilitering vil gerne invitere dig til at deltage i et af vores pårørendekurser, da vi ønsker at styrke samarbejdet med dig som pårørende, Vi har derfor sammensat et bredt undervisningsprogram, som strækker sig over en weekend – lørdag til søndag. Vi har indgået aftaler med dygtige undervisere samt personale fra vores egen stab i centret.

Foredrag og socialt samvær

Programmet er sammensat af undervisning, foredrag og socialt samvær. Lørdag undervises i neuropsykologi med fokus på følgevirkninger efter hjerneskade og mestringsstrategier. Søndag undervises i den sociale lovgivning. Der vil desuden være fokus på ’livet efter en hjerneskade’, hvor  pårørende holder foredrag om egne erfaringer.

For voksne pårørende

Vi vil gerne opfordre dig som pårørende til at deltage i et af disse kurser, da vi betragter pårørende som en vigtig del af rehabiliteringen. Målgruppen for kurserne er ægtefæller, samlevere, forældre, voksne børn og voksne søskende. Det er gratis at deltage i kurset, og forplejning samt indkvartering er inkluderet.