Information om effekt og dokumentation af behandling

Det nytter at komme til genoptræning hos Center for Neurorehabilitering.

Se vores årsrapport 2022
Se vores årsrapport 2021

Center for Neurorehabilitering tester alle patienter med to tværfaglige grundigt dækkende funktions- og ADL scorer.

Vi benytter 

  • Early Functional Ability, (EFA)
  • Functional Independence Measure, (FIM)

til at vise fremgang indenfor omsorg for sig selv, behov for hjælper samt tidligere færdigheder. Vi tester ved indskrivningen og ved udskrivningen og benytter løbende test til at beskrive fremgang og behov for hjælp.

Derudover bruger vi andre test, der relaterer sig til patientens fokusområder og målsætninger, fortrinsvis på baggrund af Sundhedsstyrelsens ’Anbefalinger til nationale redskaber til vurdering af funktionsevne – hos voksne med erhvervet hjerneskade’.

Efter første uge udarbejder vi

  • Tværfaglig vurdering
  • Behandlingsplan.

som danner baggrund for hele patientens forløb og justeres undervejs. Hver 2. uge bliver tværfaglige og monofaglige målsætninger evalueret i teamet sammen med patient og pårørende, og vi laver i fællesskab en tværfaglig behandlingsplan.

I forbindelse med udskrivning vil teamet udarbejde en uddybende, tværfaglig status og medsende vejledninger (håndteringer) til de kommunale medarbejdere, som eventuelt skal overtage rehabiliteringsindsatsen.

Vi tilbyder intens specialiseret neurorehablitering

Vi leverer neurorehabilitering med den intensitet, der i dag er stærk evidens for er afgørende for at opnå den bedste progression i patientens funktionsniveau.  Intensitet er en forudsætning, hvis patienterne skal udnytte deres fulde potentiale og komme længst muligt i generhvervelse af tabte funktioner efter hjerneskaden ved fx en blodprop i hjernen. 

Vi har stor erfaring med at varetage hjerneskaderehabilitering på alle niveauer fra de helt minimalt bevidste patienter, som fortsat er i posttraumatisk amnesiperiode, (PTA) til patienter, som har behov for let støtte til igen at kunne mestre dagligdagen og vende tilbage til egen bolig.