Lønpolitik
Det er et mål for Filadelfias samlede organisation at sikre en synlig og fleksibel lønpolitik, der understøtter og fremmer institutionernes målsætninger. Lønnen skal samtidigt betragtes som en motivationsfaktor, der i videst mulig omfang honorerer medarbejderne på baggrund af kvalifikationer, funktioner og ansvarsområder.
For at nå dette mål er det vigtigt at:
- Principper og kriterier for løndannelse er objektive, åbne og forståelige. Lønnen skal fastsættes ud fra kendte kriterier, der sikrer gennemskuelighed og synlighed for alle medarbejdere.
- Udnytte de fleksible aflønningsformer med henblik på at tiltrække, fastholde og udvikle kvalificerede og engagerede medarbejdere.
- Sikre en sammenhæng mellem kompetencer og aflønning, der motiverer medarbejderne til fortsat at øge deres viden og kunnen.
- Sikre incitament til kvalitetsudvikling, der kan fremme ideer til nye arbejdsformer og tilskynder en effektiv opgavevaretagelse.
- Sammenlignelige opgaver i videst muligt omfang aflønnes ens.