Søg

  Search
Forside Filadelfia  >  Værdier
  

Værdier

Filadelfias værdier kan kort sammenfattes i de tre ord: Helhedssyn, respekt og udvikling.

1. Helhedssyn
Helhedssyn er altafgørende for organisationens sammenhængskraft, og må til enhver tid tage udgangspunkt i brugerens behov for en så kvalitativ ydelse som mulig.
Helhedssynet skal også understøtte os i at være en lærende organisation, hvor vi udnytter hinandens viden og erfaring.
Helhedssynet vil på den måde understøtte erfaringen af, at alle medarbejde er værdifulde, og alle afdelinger og institutioner vil opleves som ligeværdige aktører.

2. Respekt
En ubetinget respekt for det enkelte menneske er selve grundlaget for at kunne arbejde på Filadelfia.
Respekten gælder i vores samarbejde med patienter, klienter og beboere, samt i relationer mellem medarbejdere og institutioner/afdelinger, hvor mødet sker i åbenhed og med evne og vilje til at forstå andres tænkemåde og handlinger.

3. Udvikling
Udvikling kan næppe karakteriseres som en værdi, snarere som et vilkår. Men som grundvilkår i disse år kommer vi ikke uden om, at institutioners fremtid står og falder med deres vilje og evne til nytænkning og udvikling, kombineret med høj kvalitet i ydelserne.
Udvikling hænger derfor uløseligt sammen med vores samlede visioner, og evner til at omsætte dem ved blandt andet at give vores medarbejdere udviklingsmuligheder.

 

  
 
 
 
 

 

Filadelfia l Kolonivej 1 l 4293 Dianalund l Tlf.: 58 26 42 00 l Fax: 58 27 10 50 l filadelfia@filadelfia.dk